Så skete det - Min helt nye blog er oppe at kører


Velkommen til min nye blog!

Jeg har længe tænkt på, at dele mine erfaringer og samtidig genopfriske min viden som uddannet kostvejleder for nogle år siden. Jeg elsker at hjælpe andre, så derfor har jeg besluttet at starte denne blog, som kan hjælpe dig og mig. Jeg vil dele alt fra helt basale hverdagsemner til mere forklarende og udbydende emner – alt sammen noget som forhåbentlig kan give dig svar på spørgsmål du har i tankerne eller give dig inspiration til en sund og aktiv livstil.
Så følg med, du vil få tips og inspiration - jeg får genopfrisket de sunde principper til en sund livsstilsændring, som forhåbentlig kan give os begge motivation!

I dette indlæg vil jeg lægge fokus på hvad en livstilsændring er.

En livsstilsændring består af valg -  ikke at vælge er også et valg - og de valg du træffer må du lære at acceptere. Når valgene føles rigtige, og opgaven lykkes, er det altid positivt, men når det modsatte er gældende, at valgende ikke trækker i den ønskede retning, så er det vigtigt, at du hurtigt erkender at der er behov for tilpasning og derefter tager den handling som skal til, for at du får det ønskede resultat.
En hurtig ændring kan få dig på rette kurs igen, og den erfaring du har fået, kan hjælpe dig til det mål om den livsstilsændring du ønsker. 

Med andre ord, hvis du falder i vandet, så kom op inden du drukner!

Mit formål med denne blog er at give dig de redskaber, som kan motivere dig til at fuldføre og fastholde den livsstilsændring, som du ønsker og tager en beslutning om at følge den. Jeg vil give dig motivation tips, øvelser og redskaber, så du opnår et langt større kendskab til hvad der skal til, hvad det er der bremser dig, eller skubber dig på rette kurs til den livsstilsændring som du drømmer om.  MEN det er altså ikke nok at drømme, du er nød til at tage aktion og foretage ændringer og valg, men med små skridt af gangen, så du kan få din sjæl med.

Vi har alle vores grunde til at gøre, som om vi gør. Nogle gange forstår vi, hvorfor vi handler som vi gør – andre gange gør vi ikke. Det er derfor af stor betydning at du kender dine handlingsmønstre og strategier – og kender den motivation der ligger bag dem. 

Dette og meget andet vil jeg hjælpe dig med, så glæd dig til mine indlæg om motivation til livsstilsændring og en stærk krop i så du kan få balance på din sundhedskonto. 

Kærlig hilsen 
Birthe


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Få en stærkere og glad ryg. Øvelser med Pilatesbold er klar til dig hos Butterfly Fitness Aalborg

Fedtfattige juleopskrifter - Fra tung til sund julemad med kalorieberegning.